At vælge det rigtige fokus i online marketing

Skrevet

af | 31. maj 2019

Hvor skal du sætte ind for at skalere din forretning?

Jeg har specialiseret mig i at hjælpe virksomheder med to typer af mål for annoncering – ofte også gerne i kombination. Det er næsten altid en af de to, som kunderne ligesom dig, har brug for hjælp til.

1. Få flere besøgende

2. Sælge mere til de besøgende du får

Værktøjerne jeg bruger og anbefaler afhænger af flere parametre:

  1. Hvor meget du vil bruge på annoncering?
  2. Om du har mest tid eller penge til markedsføring (eller knapt nogen af delene)
  3. Hvor din forretning halter mest online?
  4. Hvad der falder dig naturligt at gøre (og hvad du skal outsource)

Næste trin er at starte rigtigt.

 

At starte det rigtige sted

Det hjælper fx. ikke noget at sætte en masse remarketing op til din hjemmeside, hvis du i forvejen har alt for få besøgende.

Det ville også være en rigtig dyr løsning at bare “give los” på Google Ads annoncering, hvis du i forvejen drukner i besøgende, men ikke udnytter de mest basale former for remarketing.

Det er heller ikke optimalt at overhovedet betale for annoncering, hvis din hjemmeside ikke formår at fortælle hvad du prøver at tilbyde kunden.

 

Vælge det rigtige værktøj til sin markedsføring

Det afhænger også af om du sælger varer eller ydelser hvilke værktøjer der giver mening og ikke mindst hvordan du skal bruge dem. Der er mange værktøjer der KAN løse opgaven, fx.:

Få flere besøgende

  • Søgeannoncering
  • Online organisk branding
  • Content marketing
  • Affiliate marketing
  • Custom intent kampagner

Sælge mere til dine besøgende

  • Remarketing
  • Email marketing
  • Konverteringsoptimering
  • Marketing automation
  • Forbedre hjemmeside tekster

Kunsten er at vælge det rigtige værktøj og bruge det på det tidspunkt, hvor det giver mening.

Derudover skal du også huske at bruge værktøjet rigtigt. Det er ikke nok at sige “jeg vil have Facebook annoncer”, da Facebook kan bruges til virkelig mange forskellige ting: fx. organisk branding, direkte salg af produkter, remarketing til ikke-købere, mersalg til dine bedste kunder, social proof og meget andet.

Det rigtige værktøj, brugt på den rigtige måde – til den rigtige opgave.

 

Er du klar til betalt markedsføring?

Hvis du slet ikke har en hjemmeside færdig endnu – så er det helt klart der du skal starte: Få hjemmesiden færdig i en udgave der er god nok til at du kan vise den frem, sælge fra den og markedsføre til.

Det betyder ikke du skal vente til du har alt på plads – en enkelt side der beskriver hvad du gør, og en mulighed for kontakt er “nok” til en ydelsesvirksomhed.

Hvis du sælger en vare med betaling online, er det “nok” at have én salgsside, én vare til salg og mulighed for at modtage betaling. Alt andet kommer efter.

 

En simpel struktur til at bygge online markedsføring ud fra

  1. Få hjemmeside op på nettet
  2. Få besøgende ind på siden
  3. Forsøg at sælge
  4. Lav genmarkedsføring
  5. Forbedre hjemmeside og udvide produkt/ydelsessortiment
  6. Skabe flere besøgende

 

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg kan hjælpe i rigtig mange dele af processen. Du er velkommen til at kontakte mig og få lidt sparring på hvordan du skal prioritere din virksomheds økonomi og tid i forhold til markedsføring. Hvis vi rammer noget som jeg ikke er ekspert i, har jeg enten en samarbejdspartner der kan hjælpe eller nogen jeg kan sende dig videre til, som kan hjælpe dig i mål.

Et par af mine seneste opgaver har været:

  • Opsætte og forbedre Google Shopping kampagner for en B2C webshop
  • Forbedre salgstekster, opbygge en marketingplan og udføre remarketing kampagner for en B2B konsulentvirksomhed
  • Sparring omkring websitestruktur, basal søgemaskineoptimering og rådgivning omkring usability
  • Opbygning af en organisk branding strategi ved hjælp af facebook lives, remarketing og content marketing