Certificeret i Google Shopping – hvad kan jeg gøre for dig?

Skrevet

af | 10. okt 2018

Så fik jeg endelig min certificering i Google Shopping og kan nu (endnu) bedre hjælpe med opbygning og vedligeholdelse af effektive shopping kampagner. 

Hvad kan Google Shopping bruges til?

Google Shopping egner sig til webshops der direkte sælger et eller flere produkter til kunden. Det må være både nye og brugte ting (det skal selvf. Fremgå), det kan være unikke varer eller noget som 100 andre forhandlere sælger. Google shopping egner sig ikke til ydelser, produkter som ikke er på lager endnu, må ikke bruges til rejser og ting som bryder Googles politikker i al almindelighed. Den nemme version: hvis du må annoncere på dine varer nu uden de store problemer, og du kan vise kunden en pris, den valuta der handles i og varen er på lager – så kan du også bruge Google Shopping.

Hvorfor er Google Shopping hammergodt til salg af varer?

Shopping annoncerne kommer frem når Googles algoritme mener der er tale om en produktorienteret søgning – dvs. De mener at folk gerne vil købe om noget. Hvis din produkttekst indeholder søgeord som giver mening i forhold til det søgte, så kan dit produkt vises i en særskilt annonce fra Google Shopping.

Det er altså billige klik ifht. Kolde søgninger på generelle emner, da kunden allerede er tættere på et køb (I forhold til en kunde som laver en mere interessebaseret søgning).  En anden fordel er at shopping annoncer kan vises sammen med almindelige Søgeannoncer. Det betyder at du, med en veloptimeret hjemmeside og en god søgekampagne og Google Shopping kampagne – kan fylde hele 3 pladser “above the fold” på en hjemmeside. Kort sagt: Kunden SER dig og din annonce og du får chancen for at overbevise dem om at de skal handle hos dig.

Automatiseret levering – nemt for dig

Shopping kampagnen er i stor grad automatiseret når det er sat op. Du skal ikke sidde og tilføje søgeord (men du kan tilføje negative ord hvis du bliver vist for meget på noget du ikke ønsker). Du skal kun justere dit bud for produktet (eller hele produktkategorien) og så tager Google sig af resten. Du skal ikke engang lave en annonce. Der er selvfølgelig vedligehold forbundet med det – bud skal justeres og salg ifht. forbrug skal overvåges, men det er meget mindre end fx. en stor og kompleks søgekampagne med skiftende annonceformater, annonceudvidelser, 3 klasser af søgeord mv.. Der er simpelthen færre bevægelige dele som har brug for en justering ugentligt og månedligt.  Nemt!

Pro-Tip: Hvis du har Shopify eller WooCommerce er det lynhurtigt og nemt at komme i gang.

Brug for hjælp til Google Shopping opsætning?

Jeg hjælper gerne med både opsætning og vedligehold af jeres Google Shopping kampagne(r).