Den vigtigste/letteste kampagne du som webshop skal sætte op på Facebook

Skrevet

af | 3. okt 2018

Hvis du ikke har gjort dig ret meget i annoncer på Facebook endnu, udover måske at “booste” et opslag eller sende en reklame ud til “kun folk der har interageret med din Facebook Page eller Instagram” – så ligger der sandsynligvis en del penge på bordet og venter!

Der er mange muligheder for hvad og hvordan man kan annoncere på Facebook, men en af de simpleste, som også giver et utroligt flot ROI (Return on Investment) er en dynamisk remarketing annonce kombineret med Facebook Catalog Sales.

Hvordan virker Facebook Catalog Sales?

Hver gang en potentiel kunde besøger et produkt på din webshop, gemmer Facebook en lille stump kode, så de kan identificere det produkt som kunden har kigget på.

Når kunden så besøger Facebook eller Instagram kan vi nu (helt automatisk) vise en annonce til kunden der minder dem om produktet de kiggede på, men ikke fik købt. Det sker uden at du skal ændre produkt i annoncen eller noget som helst andet.

Facebook viser bare produkterne kunden har set og du skal bare holde øje med resultaterne! Du kan justere alle mulige kriterier for at lave kampagnen ekstra god: hvor længe det er siden de kiggede, give dem en særlig rabat, vise alternative produkter, kun ramme en vis aldersgruppe (fx. 26-55 årige) og et køn (fx. kun kvinder), kun ramme fx. mobilbrugere mv.

Men i al sin enkelhed er det ofte ikke nødvendigt at starte med – der kan du bare sætte kampagnen op, tagge dit website og bum så kører annoncerne automatisk ud til alle dem som har besøgt jeres webshop, uden at købe. 

Hvordan sætter man Facebook Catalog Sales op?

  1. Læg Facebook pixel på jeres website
  2. Opret en Facebook Page (det har I vel i forvejen ikke?!)
  3. Tagging af jeres produkter med et ID jvfr. Facebooks instruktioner
  4. Oprettelse af et produkt feed, som uploades til Facebook
  5. Oprette en kampagne, vælge Catalog Sales og lave de indstillinger man ønsker
  6. Se ordrerne vælte ind! 😉

Pro Tip: Shopify er streamlined til at lave det

Hvis du har fx. en Shopify shop er der HAMMERNEMT at lave med en Shopify App der er lige til at installere, og har du under 1000 produkter kan du få et produktfeed og tagging helt gratis og det eneste du skal betale for er kampagne annoncens forbrug.

Vil I have hjælp til opsætning eller vedligehold af Facebook annoncer?

Jeg hjælper jer gerne med at sætte kampagnen op og vejlede jer I processen samt vedligeholde kampagnen over tid. Jeg kan også bare kigge jeres opsætning efter i sømmene og komme med gode råd på timebasis. Whatever you need  Kontakt mig her