Går din søgekampagne på Google Ads dårligere og dårligere? Kig på fortiden

Skrevet

af | 6. nov 2018

Kan du genkende scenariet: Du bliver ved med at justere og justere, men synes ikke din Google annoncer bliver bedre – de bliver måske endda dårligere over tid. Højere udgifter og færre kunder.

Ikke en særligt ønskværdig position!

Jeg har reddet mere end én kampagne, med en simpel men effektiv tilgang til kampagnejustering.

For mange kokke fordærver maden

Ofte har der over tid været flere forskellige mennesker inde over en konto, som gør at overtid ryger de gode beslutninger ud til højre og dårlige måneder får os til at skrue klikpriser ned eller helt stoppe annoncegrupper og kampagner.  Men nogle gang kan det være en sund øvelse at kigge flere år tilbage på en annoncekonto og se hvilke søgeord, annoncegrupper og bud for klik som sørgede for succesen tidligere.

This is how

Prøv at vælge all-time i din annoncekonto og find den måned eller kvartal som virkelig står ud som den bedste – vælg nu det tidsinterval og tag en rejse til fortiden!

Husk at slå til så du kan se både slettede og pausede søgeord, annoncegrupper og kampagner. 

Du kan hurtig grave dig frem til at hvilken kampagne der stod for størstedelen af leads eller salg – inde i den kan du se annoncegrupperne der performede og ikke mindst hvilke søgeord.

  1. Kig nu på søgeordenes nuværende bud – Max CPC, i forhold til gennemsnits CPC for den valgte periode.
  2. Er dine søgeord pausede? Er der en god grund til det eller kan de blive aktiveret igen?
  3. Hvad har du gennemsnitligt givet for klik før? Og er dit bud meget lavere nu end det var dengang?
  4. Prøv at kigge på annoncer: Hvilken annonce har performet bedst i perioden? Hvordan er vores nuværende annonce anderledes – og er der noget vi kan genbruge fra de gamle annoncer? Fx. USP, salgsvinkel, Call to Action. Hvilken adresse på hjemmesiden sender vi dem til
  5. Du kan gå videre og overveje hvad du har lavet om på websitet siden – er det alle ændringer som er splittestet for bedste effektivitet?

Sammenligning af performance på en Google Ads konto

Du kan også prøve at lave en sammenligning af data, fx. De sidste 3 måneder ifht dine 3 bedste måneder.  Det vælger du sådan her:

Nu får du flere felter du kan slå ud i dit Google Ads interface, hvor du kan sammenholde data fra de 2 perioder og nemt se forskelle i klikpris, forbrug, kvalitetsresultat, CTR, konverteringsrate, konverteringsværdi mv.

Du kan meget hurtigt se hvor udviklingen er gået den HELT forkerte vej. Det er ikke alt vi kan redde – nogle gange bliver ord for dyre eller andre omstændigheder gør at vi ikke kan trække ligeså mange kunder ind på et ord.  MEN – det ville da være ærgeligt ikke at give det et skud og se om der bare skal få justeringer til, for at opnå nogle af fortidens flotte resultater.

Sortér og udvælg

Du kan sortere efter største ændring i beløb elle procent og filtrere de ord fra som ikke har den store omsætning i nogle af perioderne, så du kun kigger på Toppen af poppen af dine søgeord. Datatyggeri er tungt, så det gælder om at minimere det til det aboslut vigtigste.

Jeg håber du finder nogle guldkorn i dine gamle data – det gælder om at bruge al den viden vi har tilgængelig til at gøre os bedre annoncører.