Gør det modsatte af hvad alle eksperterne siger

Skrevet

af | 26. maj 2021

I den her video der vil jeg fortælle dig om, hvordan du opnår succes med din online markedsføring ved at gøre præcis det modsatte af, hvad alle eksperterne siger. Mit navn er Malte Lange, og jeg kommer fra Maltes Marketing. Hvis du vil have lidt hjælp til B2B-markedsføring eller salg af ydelser så gå ind på gratisebog.dk, der har jeg min 17 siders e-bog til dig, helt gratis, som forklarer hvordan du bør sætte en marketingskampagne op til salg af B2B og ydelser. Gå ind på gratisebog.dk. Værsgo.

Hvordan du får succes med online markedsføring

Nå, vi skulle snakke om, hvordan du får succes ved at gøre præcis det modsatte af, hvad alle eksperterne siger. Og det er lidt frækt sagt, fordi selvfølgelig har rigtig mange af eksperterne ret. Der hvor rigtig mange kunder, som vi ser det, oplever en udfordring, det er fordi, de lytter til ti forskellige eksperter på en gang og prøver at implementere det hele samtidig. Det er noget nær umuligt både at ændre sin virksomhed fra måske at være rigtig god til at sælge via kanvas til pludselig at være en digital omstillingsparat virksomhed, som gør alt på en anden måde.

Hvis vi både skal poste ting hver dag på vores Facebook og på en Instagram-profil, og vi skal skrive dybdegående analyser på LinkedIn, og vi skal lave post-its, vi skal engagere, vi skal skrive til alle folk, så skal vi lave annoncer, vi skal lave markedsføring, vi skal ikke lave flyers, men finde på noget helt andet, så skal vi lave whitepaper, ja, det bliver for stor en mundfuld, ikke? Så det der er det væsentligste, det er, at man starter med at bygge et ben ad gangen, og så, som jeg plejer at sige det, køre den max ud, sådan den kan begynde at give indtægt og mulighed, og bagefter kan vi så lægge det andet ben på.

Det er ikke nødvendigvis, fordi alle de idéer er dårlige, men at implementere alt det samtidig kan være ret tungt, medmindre man er en virksomhed med rigtig mange ansatte, som har en meget, meget klar plan for, hvordan det hele skal udføres. Så i stedet for tag én ting ad gangen og sig, okay, er vi ikke gode nok til at få vores budskab ud til virksomheder, som kunne bruge vores produkt, men som måske ikke kender os? Okay, det er vi måske ikke, men så lad os få sat en kampagne op, som kan lige præcis det. Godt, så har vi den på plads.

Jamen, er vi ikke gode nok til at blive fundet, når folk de faktisk går ind og leder efter os, eller det produkt vi tilbyder? Ja, okay, jamen, vi ligger måske godt på søgemaskinen, når folk de søger efter vores virksomhed. Det er supergodt. Så er det måske ikke der, vi skal bruge energi, men hvis de søger på vores produkt eller på vores ydelse, eller det vi tilbyder, kan de så finde os? Hvis de ikke kan det, så må vi hellere få sat en annoncekampagne op på det eller få lavet noget forbedring af vores søgemaskineoptimering og så få dét til at køre.

Det næste det er så, okay, kan vi engagere bedre med det vi kalder social selling, altså kan vi være mere aktive på LinkedIn? Gå i dialog med interessenter, mulige potentielle kunder, ambassadører eller partnere. Jamen, det gør vi måske heller ikke. Nå, okay, så lad os få sat en plan for, hvordan vi gør det, få sat hvert element i værk, så går vi til den næste. Okay, hvis folk så går ind og kigger på vores hjemmeside, og de ikke henvender sig til os, gør vi så noget med de her besøgende? Nej, okay, dem taber vi. Jamen, så gav det måske mening at forsøge at lave noget af det, der kaldes remarketing (genmarkedsføring) til alle besøgende og sige, okay, hvis folk har kigget på vores website, så er det i hvert fald værd lige at minde dem om en uges tid efter, at, hov, vi er her stadigvæk, vi kan det her, vi er gode til det her, andre kunder synes det her om os og så måske gøre det igen om et par måneder.  Sådan vi ikke spammer folk, men i hvert fald husker at indikere, at vi eksisterer, og at vi faktisk kan hjælpe dem. Så kan vi sætte den kampagne op.

En del ad gangen – bygger et bedre hus

Hvis vi i stedet for tager hvert element og får det til at virke og får det testet af og ser, okay, dur det?  Jamen, så kan vi bygge ovenpå hinanden. Hvis vi tager de små byggesten og siger, at hvis vi har en blå, som er den ene opgave, en rød, som er den anden, og en gul, som er en tredje opgave, og vi sidder og bygger dem på tværs, og hele tiden skifter på tværs af den ene og den anden og den tredje opgave, så tager det meget, meget lang tid, før alle vores ting er færdige. Hvis vi i stedet for vælger at sige, okay, nu tager vi den blå. Lad os sige det er at blive dygtige til social selling på LinkedIn, jamen, så tager vi alle trinene på den og kører den færdig, indtil at den begynder at give noget afkast. Fint, så begynder vi på den røde. Jamen, det betaler annonceringen på Google. Så går vi i gang med at sige, okay, nu skal vi have et bureau til at hjælpe os med at bygge alle byggestenene for, at vi har den rigtige sporing, vi har sat den rigtige kampagne op, vi har fundet de rigtige søgeord, vi har fundet det rigtige budskab, vi har fået sat annoncerne op, vi har fået testet budgetter, vi ser hvor mange penge, vi skal betale for at få en henvendelse, og alt det her. Når vi har fået sat det op. Fint, så går vi videre til den næste.

Halvfærdig marketing dur ikke!

I stedet for at vi har en masse halvfærdige ting efter halvandet år, kan vi hver måned nærmest have noget nyt færdigt, som kan øge muligheden og forretningsgrundlaget for forretningen i stedet for at sidde og kæmpe med 25 halvfærdige digitale ting, som ikke rigtig giver det afkast, vi egentlig har brug for som leder eller som ejerleder i en virksomhed. Så det er mit bedste råd i dag. Lad være med at lytte til alle eksperterne på én gang. Tag én ad gangen til at hjælpe dig med at få implementeret lige den ting, der mangler aller-allermest og så gå hen til nummer to på linjen og så få lavet den bagefter.

Hvis du vil have mere hjælp til det her så gå ind på b2bannoncering.dk. Der har jeg en guide til, hvordan vi hjælper med digital annoncering. Eller du kan gå ind på gratisebog.dk. Der har jeg en gratis e-bog til, hvordan du laver B2B-markedsføring i online sammenhæng til at kunne understøtte en salgsindsats og måske en hel salgsafdeling til at få flere leads og henvendelser.

Tak for din tid.